DK5 står stærkt på folkebibliotekerne

DK5 er fortsat den bærende struktur i opstillingen af materialer på landets folkebiblioteker. Det viser en omfattende analyse, som DBC DIGITAL har lavet for Slots- og Kulturstyrelsen i 2025.

Formålet med analysen har været at belyse DK5’s rolle i dag og skabe et solidt vidensgrundlag for den fremtidige videreudvikling af klassifikationssystemet i takt med, at bibliotekernes praksis, brugsmønstre og formidlingsbehov ændrer sig.

Analysen har haft fokus på opstillingspraksis, og hvordan DK5 anvendes både i de fysiske biblioteksrum og på de digitale tjenester. Derudover har analysen også undersøgt mulighederne for at forenkle strukturen som for eksempel ved mindre brug af biplaceringer.

Resultaterne er samlet i en rapport med konkrete forslag til en handlingsplan for den videre udvikling af DK5.

Undersøgelsen bygger på spørgeskemabesvarelser, interviews og dataanalyse. 182 besvarede spørgeskemaundersøgelsen, og interviewene viser stort engagement og lyst til at bidrage med erfaringer og praksis. Det understreger både DK5’s fortsatte relevans og bibliotekernes ønske om at være med til at forme den fremtidige udvikling.

Fælles fundament med plads til lokale variationer

Analysen viser, at ingen folkebiblioteker har fravalgt DK5 som klassifikationssystem. Omkring halvdelen kombinerer DK5 med alternative opstillinger, som i langt de fleste tilfælde tager udgangspunkt i DK5’s struktur.

Særligt inden for emneområder som hobby og kreativitet, mad og drikke, have- og udeliv samt rejseguides ses alternative grupperinger, der skal gøre materialerne mere lettilgængelige for brugerne. På børneområdet er der endnu større fleksibilitet, hvor skøn- og faglitteratur ofte blandes for at understøtte formidlingen til børn og familier.

Data viser, at DK5-søgninger udgør 1,4 procent af de biblioteksansattes søgninger i den digitale tjeneste Netpunkt, mens de på Bibliotek.dk og bibliotekernes hjemmesider udgør 17 procent. Her er der dog primært tale om maskinelle søgninger for eksempel i forbindelse med nyhedskarruseller.

Selvom manuelle søgninger på klassemærker fylder relativt lidt, fremhæver bibliotekerne, at DK5 fortsat er et vigtigt redskab i avancerede informationssøgninger – blandt andet i betjeningen af studerende. I den sammenhæng opleves biplaceringer fortsat som et værdifuldt supplement.

Konkrete forslag til næste skridt

Bibliotekerne efterspørger generelt et kompetenceløft blandt medarbejdere og bedre formidling af DK5 til brugerne. Holdningerne til fremtidige opstillingsløsninger er derimod delte: Omkring halvdelen ønsker flere fælles og centrale løsninger, mens resten foretrækker lokal frihed eller ikke ser behov for ændringer i DK5.

På baggrund af analysen peger rapporten på en række mulige indsatsområder, der kan gøre DK5 mere enkel og tidssvarende, herunder:

• intensiveret og mere systematisk vedligeholdelse af sprogbrug
• forenkling af visse lange og komplekse klassemærker
• nedlæggelse af klassemærker med meget begrænset anvendelse
• en mere enkel model for skønlitterære tillægstal og biplaceringer
• forbedret visning og filtrering i Bibliotek.dk og Netpunkt
• styrket formidling af DK5’s opbygning og DK5-sitet, blandt andet via webinarer

Analysen åbner samtidig for, at DBC DIGITAL kan understøtte udviklingen af fælles opstillingskategorier inden for udvalgte emneområder. Initiativet bør komme fra bibliotekerne og kategorierne tage udgangspunkt i bibliotekernes ønsker, så de afspejler deres behov og praksis.

Den videre prioritering af forslagene og den fortsatte udvikling af DK5 sker i tæt samarbejde mellem Slots- og Kulturstyrelsen, bibliotekerne og DBC DIGITAL.