Vil du med til DBC DIGITAL Infodage 2026?
Vi inviterer endnu en gang medarbejdere i bibliotekerne og andre interesserede til DBC DIGITAL Infodage i Vejle, Aalborg og Ballerup.
Sidste års infodage samlede over 270 deltagere fra biblioteker, forlag og uddannelsesinstitutioner og bød på engagerede oplæg, livlige diskussioner og værdifuld vidensdeling. På baggrund af den store interesse og de mange positive tilbagemeldinger gentager vi successen og inviterer endnu en gang til DBC DIGITAL Infodage rundt omkring i landet.
Du finder DBC DIGITAL Infodage i Vejle, Aalborg og Ballerup:
- Vejle, onsdag den 15. april 2026
- Aalborg, torsdag den 16. april 2026
- Ballerup, onsdag den 22. april 2026
Infodagen er for dig, der arbejder med biblioteker, data og digitale løsninger, og som har lyst til at blive klogere på den nyeste udvikling inden for den Fælles Biblioteksinfrastruktur og DBC DIGITALs tjenester. Ligesom sidste år sætter vi fokus på aktuelle temaer, der understøtter både bibliotekernes arbejde og brugernes behov.
Fra supersøger til litteraturbegejstring
Det koster ikke noget at deltage, så kom med og:
- bliv klogere på metadata
- lær at blive en supersøger
- dyk ned i arbejdet med Bibliotek.dk og ikke mindst den kommende underside Studie.bibliotek.dk
- hør hvordan nudging fungerer i det nye Netpunkt
- få indblik i tankerne bag Filmstribens nye design
- og bliv den første til at få et sneak peek på, hvordan det kommende Forfatterweb sætter fokus på begejstret litteraturformidling
Vi håber igen at samle både folkebiblioteker, fag-, forsknings- og uddannelsesbiblioteker samt andre samarbejdspartnere til en dag med inspiration, videndeling og fælles refleksion over fremtidens digitale bibliotekstilbud.