Søgekoder til avanceret søgning
Få overblik over, hvordan du kan søge avanceret i den nye søgeplatform.
Mulighederne for at lave professionelle søgninger i den nye avancerede søgeplatform Complex Search er stadig under videreudvikling, og det samme er hjælpeværktøjerne til at kunne udnytte søgemulighederne bedst muligt.
Men vi har nu lavet en oversigt over søgekoder, som du indtil videre kan benytte, når du søger gennem Complex Search, for eksempel i avanceret søgning på Bibliotek.dk eller på folkebibliotekernes hjemmesider.
Oversigten indeholder for hver Complex Search-søgekode også en henvisning til de gamle søgekoder, der p.t. kan anvendes i Cicero og Netpunkt. Brug filtreringsboksen over tabellen til for eksempel kun at se de søgekoder, der har en henvisning til en bestemt gammel søgekode, ved at skrive eksempelvis “fo=”. Du kan filtrere på alt indhold i tabellen.
Der er endnu ikke implementeret korte, danske søgekoder i Complex Search, men når de bliver godkendt af KOMBIT og implementeret, vil de også fremgå af oversigten.
Vi har indsat søgetips for nogle af søgekoderne, men hvis der er nogle tips, du savner, eller hvis du selv ligger inde med søgetips, du mener kunne komme flere til gavn, så kontakt kundeservice.