
Retningslinjer for materialevurderinger
Skal leve op til fælles standard
Materialevurderingerne er lavet af lektører, som er fagpersoner fra folke- og skolebiblioteker.
Lektørerne følger nogle retningslinjer, når de vurderer materialerne. Det sikrer, at materialevurderingerne får et ensartet udtryk, er anvendelige for bibliotekerne og lever op til en fælles standard samtidig med, at udgivelserne får en fair vurdering.
Retningslinjer for materialevurderinger
Udgivelsen skal beskrives og vurderes i relation til sin genre og målgruppe og med forskellige anvendelsesmuligheder i folke- og skolebibliotekerne for øje.
Børne- og ungdomsudgivelser skal beskrives og vurderes ud fra både en folkebiblioteks- og skolebiblioteksvinkel.
Lektøren skal forholde sig kritisk vurderende til udgivelsen.
Materialevurderingen skal skrives i et klart og alment forståeligt sprog. Nedladende ordvalg skal undgås.
Materialevurderingen må ikke overstige 1.500 tegn inklusiv mellemrum.
Materialevurderingen skal indeholde:
- en kortfattet præsentation af indhold og målgruppe
- en beskrivelse af udgivelsen
- en vurdering af udgivelsens kvalitet
- en henvisning til andre relevante materialer til målgruppen inden for emnet/genren
- en anbefaling med hensyn til anskaffelse
Mulighed for at klage
Du har mulighed for at klage over en materialevurdering af din bog, hvis:
- du har ophavsret til bogen
- du har udgivet bogen
- du arbejder som bibliotekar i et folkebibliotek eller PLC med abonnement på materialevurderinger
Din klage skal sendes til Lektørudvalget senest seks måneder efter materialevurderingens offentliggørelse. Klagen skal ledsages af seks frieksemplarer af bogen til medlemmerne af Lektørudvalget. Hvis udvalget finder, at materialevurderingen er i strid med de gældende retningslinjer, bliver der lavet en ny materialevurdering af en anden lektør. Faktuelle fejl rettes med det samme.
Du kan ikke klage over materialevurderinger af andre typer udgivelser.
Kontakt kundeservice