Gode muligheder for at udvikle sig fagligt
Jan Bauer fortæller om udviklingsmulighederne som udvikler i DBC DIGITAL.
Læs mere
’Det er ikke sort-hvidt’
Tine fandt sin hylde, da hun forlod biblioteket for at gå helt ned i maskinrummet – med metadata, systematik og struktur som hverdagens brændstof.
Lyst til faglig udvikling
I syv år har Tine Langholm arbejdet på et folkebibliotek, stået med bøgerne i hænderne og hjulpet brugerne med at finde nye læseoplevelser. Hun har set, hvor vigtigt det er, at materialer er nemme at finde. Derfor føltes det helt naturligt at skifte retning og gå ned i det system, der ligger bag det hele: registreringen, strukturen og metadataene.
‘Det var faktisk lidt af et kald,’ siger hun. ‘Jeg havde lyst til noget mere faglig udvikling og ville gerne ned i maskinrummet for at forstå systematikken’
I dag arbejder Tine i metadataafdelingen hos DBC DIGITAL, hvor hun katalogiserer nye materialer til bibliotekerne og nationalbibliografien. Det betyder, at hun registrerer indhold, målgrupper, emneord, stednavne og meget mere – og dagligt bruger sin biblioteksfaglig forståelse og dømmekraft.
I katalogiseringen har hun fundet et sted, hvor hun kan nørde igennem med bøgernes rygmarv: metadataene. For Tine var det ikke en flugt fra biblioteket, men en naturlig forlængelse. En måde at fordybe sig i den tekniske del af biblioteksverdenen, som sjældent får opmærksomhed, men som har betydning for, hvor en bog havner.
’Det er rigtig spændende at være i detaljen og dykke ned i strukturerne og processerne bagved og prøve at finde ud af, hvorfor tingene er, som de er, og hvorfor materialer bliver fundet – eller ikke bliver fundet. Det er ikke sort-hvidt, og det er netop det, der gør det sjovt’
Unik indsigt som bibliotekar
Det var egentlig lidt af et tilfælde, at Tine havnede i biblioteksverdenen i det hele taget. Med en uddannelse inden for ernæring og sundhed var et bibliotek ikke den oplagte arbejdsplads. Men med speciale i lærings- og forandringsprocesser fangede jobbet som læringskonsulent på Fredensborg Bibliotek hendes opmærksomhed. Hun blev ansat til at undervise skoleelever, men fandt hurtigt interesse for bøgernes verden, og inden længe var hun superbruger i Cicero og havde ansvaret for materialeindkøb.
Derfor har hun unik indsigt i, hvordan materialer bliver brugt på bibliotekerne. Hun ved, hvordan bibliotekerne vurderer, indkøber og opsætter materialer, og hvad brugerne har behov for. Det gør hende skarp, når hun skal tage stilling til, hvad der skal registreres og hvordan.
‘Det har lært mig, hvor vigtig en god registrering er – for det gør hele forskellen for dem, der står ude i virkeligheden og skal bruge materialet.’
Faglige diskussioner motiverer og udvikler
Det tiltaler Tine, at der er så meget struktur i arbejdet med katalogisering. ’Hver detalje har sin plads – og når først man forstår systemet, ved man, hvad man skal, og så falder det hele i hak,’ forklarer hun. Hun er selv struktureret som person og kan godt lide, når tingene passer sammen.
‘Det handler ikke bare om regler. Det handler om, at det skal give mening for nogen i den anden ende – når bibliotekarerne og brugerne søger.’
‘Man skal kunne lide at dykke ned i tingene og stille sig selv spørgsmålet: hvorfor er det her egentlig sådan?’ siger hun og beskriver arbejdet med registrering og klassifikation som en blanding af nysgerrighed og struktur. Det handler ikke bare om at finde den rigtige regel til registreringen – det handler om at forstå, hvorfor det er den rigtige.
Arbejdet kan på nogle måder sammenlignes med at være advokat: ‘Man har regler og paragraffer, man skal argumentere ud fra – og så vurderer man, hvilken der vejer tungest.’ Det er ikke alle, der ville finde den slags faglige diskussioner motiverende. Men for Tine er det netop det, der gør det sjovt.
’Det er tilfredsstillende, når man får det hele til at hænge sammen – når registreringen bare sidder lige i skabet.’
Der er altid hjælp at hente
’Hvis man kommer udefra og tænker, at man bare skal skrive, hvad forfatteren hedder, og hvad for en bog det er, så tager man altså fejl. Det er meget mere end det. Jeg blev selv lidt overrasket over detaljegraden og over, at det er så meget nede i suppedasen. Så man skal være indstillet på, at man laver fejl, og så suge viden til sig. Men man bliver bedre og bedre, og man bliver grebet, hvis det går galt.’
Tine havde en fast oplærer i et helt år og oplevede, at der blev investeret tid og energi i, at hun lykkedes. Der er en naturlig åbenhed i metadataafdelingen – både når det gælder sparring, fejl og faglige uenigheder.
‘Man er ikke alene. Man kan altid spørge en kollega. Man kan mærke, at folk er stolte af fagligheden, så de vil rigtig gerne dele ud.’
’Og det er virkelig lærerigt at høre, hvordan andre tænker.’ Det handler ikke om at få ret, men om at finde den bedste løsning. Og netop fordi registrering sjældent er sort-hvidt, giver det mening at vende en tvivl eller en detalje med andre. ’Det sker tit, at vi har tolket en regel forskelligt, og så får vi snakket os frem til noget, der giver mening,’ fortæller hun.
Derudover bliver alle registreringer dobbelttjekket i forskellige korrekturrunder. Et arbejde, som hun også selv er blevet en del af.
Mulighed for mange forskelligartede opgaver
I det hele taget er der langt flere forskelligartede arbejdsopgaver, end hun havde forventet. ’Selv om man på papiret bruger meget tid på at registrere, så er der mange udviklingsmuligheder, hvis man er interesseret i det.’ For Tine betyder det, at der hele tiden er noget at blive dygtigere til, og det betyder meget for hende.
Især er hun glad for at være blevet en del af selektionen, hvor hun er med til at udvælge, hvilke bøger der er af særlig interesse for bibliotekerne og derfor skal have tilføjet endnu flere biblioteksdata.
’Som tidligere indkøber på et bibliotek har jeg noget erfaring at byde ind med, så det er et godt match. Ligesom registrering er der mange nye regler, der skal læres, og så har jeg jo stadig en bibliotekar i maven, så det er også sjovt at se de nye materialer og faktisk meget inspirerende arbejde.’
Samtidig er hun også periodevis involveret i udviklingsopgaver, for eksempel når nye funktioner eller systemer skal testes. ’Det er spændende at være med til at udvikle nye arbejdsredskaber og forme løsningerne indefra,’ siger hun og forklarer, at det både skyldes en generel teknisk interesse og hendes baggrund inden for forandringsprocesser.
Finder mening i at skabe noget og se det vokse
Tine oplever hver dag i arbejdet med metadata, at det gør en forskel – selvom resultatet ofte er usynligt for de fleste. Når en bog bliver registreret korrekt, kan den blive fundet, købt og læst – og på den måde er hun med til at sikre, at litteratur og viden bliver tilgængelig for alle.
Hun sammenligner arbejdet med sin køkkenhave, som hun bruger tid på, når hun ikke er i gang med at registrere metadata. Hun kan lide at få jord under neglene, så frø og se ting gro – på den helt konkrete måde. ’Det lyder måske skørt, men det er jo også en systematik. Man sår, man vander, man luger – og så spirer det. Man lægger data ind, man strukturerer – og så bliver det til noget, andre kan bruge.’
Der er noget konkret og meningsfuldt i at se en proces folde sig ud, hvad enten det er et radisefrø eller en bog, der bliver registreret og ender på bibliotekets hylde. I det hele taget finder hun stor tilfredshed i at være en del af processen med, at en bog bliver tilgængelig.
Det er det, der motiverer hende – både i arbejdslivet og i køkkenhaven: ‘Der skal være et formål med det, man gør, og det skal gøres ordentligt. Når man kan se, det betyder noget, er det hele indsatsen værd.’
