’Det er ikke sort-hvidt’
Tine fandt sin hylde, da hun forlod biblioteket for at gå helt ned i maskinrummet – med metadata og systematik som hverdagens brændstof.
Læs mere
’Det er Superligaen for information’
Daniel katalogiserer Danmarks kulturarv og elsker, at det er udfordrende arbejde, der kræver, at man hele tiden øver sig i at blive bedre.
Metadata på højeste niveau
Allerede som barn havde Daniel Gregersen en fascination af at kortlægge og registrere. Han startede med at holde styr på dinosaurnavne og sportsresultater. Lavede lister, sorterede, tegnede systemer. Ikke fordi nogen bad ham om det, men fordi det gav mening for ham at skabe orden i informationer – uden dengang at vide, at det var metadata i sin tidligste form. På uddannelsen i informationsvidenskab blev det tydeligt, at hans interesse lå i klassifikation og de strukturer, der organiserer viden.
I dag arbejder Daniel med katalogisering i metadataafdelingen, og selv om dinosaurer og fodboldresultater er skiftet ud med bøger og stednavne, er grundfølelsen den samme: en dyb tilfredsstillelse i at få orden på ting.
‘Når man arbejder med metadata på det her niveau, så er det lidt som at bevæge sig i Superligaen for information,’ siger han. ‘Du bliver hele tiden udfordret, og du lærer konstant nyt – men det er også det, der driver mig.’
Balancerer mellem regler og skøn
Daniel kom til DBC DIGITAL i 2023 og arbejder i dag med katalogisering af bøger til den danske nationalbibliografi og til bibliotekerne. Derudover fik han hurtigt ansvaret for stednavne, så det falder på hans bord at vurdere stedrelaterede emneord, så de følger gældende konventioner.
Katalogisering er det biblioteksfaglige håndværk, der gør materialer søgbare, tilgængelige og forståelige i databaser og it-systemer. Det handler ikke kun om at registrere titel og forfatter, men om at tilføje strukturerede metadata: emneord, klassemærker, relationer, stedangivelser og meget mere. Alt sammen efter faste standarder og regler, så brugere kan finde præcis det, de leder efter – på tværs af sprog, genrer og formater.
‘Det minder nogle gange om jura,’ forklarer Daniel. ‘Du har et regelsæt, du skal følge, men der er stadig rum for tolkning – og du skal kunne argumentere for dine valg. Det kræver fokus, viden og vedholdenhed.’
Når han sidder med en ny titel, starter arbejdet ofte med at afkode, hvad det overhovedet er for et materiale. Hvem er målgruppen? Hvilket emne dækker det? Skal det tilføjes et geografisk stednavn, og i så fald hvilket? Det lyder enkelt – men intet er givet på forhånd. Hvert valg skal forankres i regelsættet, MARC-strukturen og de autoriserede termer, og alligevel er det aldrig helt sort-hvidt. Et emneord kan være relevant, men upræcist. Et klassemærke kan være tilladt, men misvisende. Daniels opgave er at finde den mest dækkende og præcise registrering – og kunne argumentere for den. Det kræver, at han hele tiden balancerer mellem regel og skøn.
En overvældende detaljegrad
Daniel har en fortid i farmaindustrien, som om nogen har styr på dokumentation, for ’ellers kan det koste rigtig mange penge’ som Daniel siger. ’Så jeg troede, jeg havde oplevet en høj standard, men da jeg så kom hertil, var det overvældende at opleve den detaljegrad i registreringen. Den er virkelig høj.’
Hvert katalogiseringsfelt for hver titel skal vurderes med faglig præcision. For en udefrakommende kan det virke rigidt, men for Daniel er det netop det, der gør det meningsfuldt.
’Det kan lyde støvet, men det er det slet ikke. Man ved jo ikke, hvilke problemer man kommer til at sidde med, og hvad man bliver udfordret med i dag. Hver eneste dag er der nye udfordringer, man bliver nødt til at finde løsningen på.’
Tillid mellem kollegaer er afgørende
For hele tiden at blive bedre til at forstå reglerne og argumentere for sine valg, spejler han sig i dem, der kan det til fingerspidserne, forklarer han.
Nogle af Daniels vigtigste læremestre sidder lige ved siden af ham. Kollegagruppen i metadataafdelingen spænder over alt fra nyuddannede til folk med flere årtiers erfaring – og det er netop denne faglige spændvidde, han oplever som en gave. Når han er i tvivl, spørger han. Ikke for at få en hurtig løsning, men for at forstå, hvordan de tænker.
‘De kan noget, man ikke bare læser sig til,’ forklarer han. ‘De har oparbejdet et enormt kendskab og en intuitiv fornemmelse for, hvad der er rigtigt – og hvorfor.’
’Jeg kender ikke andre steder, hvor man arbejder med metadata på det her niveau. Det er virkelig et sted, hvor man kan dyrke sin faglighed – og hvor faglighed bliver taget alvorligt.’
Det kræver både mod og tillid
Feedback og sparring er en stor del af arbejdskulturen i metadataafdelingen. Alt bliver tjekket, vurderet og diskuteret for at minimere fejlregistreringer. Det er ikke bare et kontrolsystem, men en læringskultur. Det er der god grund til, fordi det er så komplekst. Daniel fremhæver den kollegiale åbenhed som en af de vigtigste grunde til, at han trives. Det handler ikke kun om at rette hinanden for rettelsens skyld, men om at løfte hinandens faglighed. Feedback gives i en ånd af respekt.
‘Vi har en stærk feedbackkultur. Man får tingene at vide – ærligt og konstruktivt – og det gør, at man bliver bedre. Det er en del af DNA’et. Og det kræver mod og tillid at arbejde sådan,’ siger han.
‘Du skal kunne tåle, at nogen siger: ’Den her vurdering holder ikke helt’ – og så tage det som en mulighed for at lære. Det kræver, at man ikke tager tingene personligt, men fagligt. Men også, at man tør vise sin usikkerhed, og at der er tillid mellem kollegaer.’
Derfor er det gode kollegaskab også virkelig afgørende, og det bliver prioriteret højt af både medarbejdere og ledere. Der er plads til alle i fællesskabet og en god sammenhæng og harmoni i, hvordan afdelingerne drives.
