’Ledelse kræver mod, menneskelighed og retning’

Idas karriere bygger på en kombination af teknik, pædagogik og et aktivt familieliv, og tilsammen gør det hende til en helstøbt leder inden for IT.

Fagligt Kinderæg med tre ting i bagagen

Ida Bodholdt er et godt eksempel på, at mange veje leder til Rom, og at en god leder ofte er udgjort af flere byggesten og forskellige tilgange. Hun har aldrig holdt sig tilbage fra at skifte spor eller udforske nye veje. Hun bruger sin brede erfaring og store nysgerrighed aktivt i sit arbejde og har på få år udviklet sig fra at være tæt på opgaverne til at forme retningen for dem.

Hun er uddannet svagstrømsingeniør, startede karrieren som softwareudvikler og var blandt de første til at programmere mobiltelefoner for Sony og Nokia i 90’erne. Hun har læst Steinerpædagogik og bygget robotter med gymnasieelever – og så har hun undervejs også været hjemme med sine fire børn, tre katte og en hund i en årrække.

I dag er Ida teamchef i vores it-afdeling. Hun skaber orden i kaos som få andre og får ting til at ske – samtidig med, at hun konstant har blik for, at menneskene omkring hende trives.

’Det har altid faldet mig naturligt at søge mere ansvar. For mig handler ledelse om at være nærværende og empatisk, men også ærlig og modig. At turde sige tingene højt og ikke være bange for den reaktion, der kommer. Og så være oprigtig lyttende og bidrage, hvor jeg kan,’ siger Ida.

Står på et stærkt teknisk afsæt

Ida begyndte sin karriere med et solidt teknisk fundament: først som uddannet svagstrømsingeniør, senere med en master i Analytical Engineering and Instrumentation fra England. Alligevel blev hendes første job som softwareudvikler, hvor hun fik en dyb forståelse for komplekse systemer og lærte at navigere i store udviklingsmiljøer.

Hun kom til Sony i München på et tidspunkt, hvor mobiltelefoner stadig var et nyt fænomen. Her arbejdede hun først med GSM-protokoller og siden med brugergrænseflader. Senere rykkede hun til Nokia, hvor hun udviklede kommunikationssoftware til nogle af de første mobiltelefoner med internetadgang.

Hos Nokia bevægede Ida sig for første gang ind i en teamlederrolle. Her opdagede hun, at hun havde et godt blik for struktur og en særlig evne til at få mennesker og teams til at spille sammen.

’Jeg havde både projektledelsen og personaleledelsen for hele teamet. Det var en stor opgave, men også utrolig fagligt udviklende at stå med både prioritering og eksekvering af projekter og med teamets trivsel.’

Pause gav nye indsigter og overskud

Efter flere år med 120 kilometer i timen valgte Ida at blive hjemmegående med de to yngste i børneflokken. En beslutning, der krævede mod, men som hun i dag ser som meget lærerig, selv om den var angstprovokerende på tidspunktet.

’Jeg tænkte dengang, at nu går jeg i stå. Men det er helt klart en styrke, for i virkeligheden byggede jeg erfaring og perspektiv,’ fortæller hun.

Det aktive familieliv med mand, fire hjemmeboende børn og et hav af kæledyr har på mange måder styrket hendes evne til at bevare overblikket, når alt sker på én gang, og skærpet hendes kompetencer inden for koordinering, prioritering og konfliktløsning.

Pausen fra arbejdslivet gav hende nye indsigter og fornyet overskud – perspektiver og værdier, hun siden har båret med sig ind i sin lederrolle: rummelighed, respekt for forskellige livssituationer og en forståelse af, at arbejdsliv og privatliv altid påvirker hinanden.

Bringer pædagogisk erfaring i spil

Selvom Ida var hjemmegående i fem år, stod hun ikke stille. Undervejs uddannede hun sig til Steinerlærer, fordi hendes børn gik i en Steiner-børnehave. Det var ikke, fordi hun egentlig havde tænkt sig at bruge uddannelsen.

’Det var nysgerrighed og lysten til at lære noget helt nyt, der drev mig.’

Men da hun vendte tilbage til arbejdsmarkedet, blev det alligevel via undervisning i matematik, fysik og teknologi – først på en Steinerskole, siden på HTX, hvor hun udviklede læringsforløb, underviste i programmering og byggede robotbiler med 3.g’ere.

’Første gang, man står foran en flok teenagere, er det ret intenst. Med sådan en flok 19-årige er der afregning ved kasse et, hvis ikke undervisningen lige spiller. Men det er også sjovt at arbejde sammen med unge mennesker og prøve at finde ud af, hvad man kan gøre for at hjælpe dem med at bevæge sig i den rigtige retning. Det minder meget om ledelse. Det handler om at være nysgerrig på, hvad det er for nogle udfordringer folk har, og hvordan man som leder kan bidrage.’

Undervisningen gav hende en solid pædagogisk erfaring, som hun kan bringe i spil, når hun skal skabe motivation og opbakning for nye opgaver og retninger, men også når hun skal afkode, hvad der driver hendes medarbejdere, og hvad der spænder ben for dem.

Fra Scrum til leder på få år

Efter flere år i uddannelsesverdenen trak Idas tekniske baggrund i hende. Med et Scrum-certifikat i hånden søgte hun tilbage mod it-branchen og startede som Scrum Master hos DBC DIGITAL. Jobbet blev hurtigt en indgang til flere opgaver og mere ansvar.

’Det var min måde at komme tilbage til tech-verdenen på, for lige netop dén verden rykker sig hurtigt. Men jeg bliver let rastløs, og det ligger til mig at tage initiativ og nye opgaver på mig. Det er det, der gør arbejdet spændende,’ siger Ida.

Gradvist trådte hun ind i rollen som Product Owner. Hendes systemforståelse gjorde det let at samarbejde med udviklerne, selv om dataområdet ikke var hendes gamle hjemmebane. Samtidig blev hendes strukturelle blik hurtigt en ressource i komplekse udviklingsprojekter. Det skete derfor helt naturligt, at hun bevægede sig fra det operationelle arbejde til det mere strategiske overblik, da hun senere blev leder.

Det skal gøre en forskel

I dag har Ida fundet sin plads som teamchef. For hende handler god ledelse om menneskelighed, klarhed og handlekraft.

’Man kan godt være empatisk og kontant på samme tid,’ siger hun. ’Folk skal vide, hvor de står – men de skal også mærke, at man er der for dem.’

Hun er bevidst om, at hun ikke er ekspert i alle tekniske discipliner. Men hun har noget andet: evnen til at lytte, modet til at stille spørgsmål og en oprigtig interesse for, hvad der skal til for at få mennesker til at trives og lykkes.

Det er følelsen af at gøre en forskel, der driver hende. Det kan være i en samtale med en medarbejder, i et projekt hun hjælper med at løfte, eller i et strategisk forum, hvor hendes perspektiv bringer noget nyt i spil.

’Det er ikke vigtigt for mig at have svar på alting. Det vigtige er, at jeg bidrager med det, jeg kan – og at det gør en forskel for nogen.’

Og det gør det.