Læs mere om vores brugerorganisation
Vores brugerorganisation giver værdifuld indsigt i brugernes arbejdsprocesser og behov og sikrer, at vi skaber de bedste løsninger.
I forbindelse med igangværende udviklingsprojekter har vi på nuværende tidspunkt to aktive arbejdsgrupper, som følger projekterne og kommer med løbende feedback og input.
Arbejdsgruppen Netpunkt har til formål at sikre en omfattende forretningsforståelse i udviklingen af de nye hjemmesider til Netpunkt og Basen over Bestillinger, BOB. Gruppen spiller en central rolle i design og struktur, optimering af søge- og verifikationsprocesser, forbedring af visning og brugeroplevelse, effektivisering af bestillingsprocessen samt håndtering og opfølgning af bestillinger i BOB.
Arbejdsgruppen består af fagpersoner fra forskellige bibliotekstyper, som dagligt anvender Netpunkt, samt en repræsentant fra KOMBIT.
Kontakt forretningsudvikler Pernille Saul, hvis du vil høre mere om arbejdsgruppen.
Arbejdsgruppen Stud.bibliotek.dk vil bidrage til udviklingen af en underside på Bibliotek.dk målrettet studerende. Den midlertidige arbejdstitel på undersiden er Stud.bibliotek.dk, og den skal understøtte studerendes behov og gøre det nemmere at finde relevant faglitteratur og bruge Bibliotek.dk i studiearbejde.
Gruppen består af deltagere fra seks folkebiblioteker, et centralbibliotek og en studerende. De kommer med erfaring fra forskellige dele af uddannelsessektoren – herunder ungdomsuddannelser, professionshøjskoler og universiteter – og skal være med til at kvalificere både indhold og funktionalitet.
Kontakt forretningsudvikler Pernille Saul, hvis du vil høre mere om arbejdsgruppen.
Arbejdsgruppen Bibliotek.dk giver indsigt i Biblioteks.dk’s mange og forskelligartede brugertyper og deres behov. Derudover evaluerer arbejdsgruppen løbende nye løsninger og deltager i testarbejde med kolleger og biblioteksbrugere.
Arbejdsgruppen er sammensat af fagfolk fra forskellige bibliotekstyper og en repræsentant fra KOMBIT. De har alle erfaring med og viden om Bibliotek.dk.
Kontakt forretningsudvikler Pernille Saul, hvis du vil høre mere om arbejdsgruppen.
Vi har på nuværende tidspunkt et aktivt panel, som løbende kommer med input i forhold til arbejdsprocesser, behov, ændringsforslag med mere.
Filmstribens brugerpanel inddrager biblioteksansatte panelmedlemmer i udviklingen af Filmstriben som produkt. Det er et forum, hvor vi kan gå i dialog og diskutere aktuelle indsatser og udviklingsplaner, og panelet har mulighed for at få indflydelse på retningen for filmtjenesten.
Brugerpanelet består af repræsentanter, der arbejder med film og filmformidling, fra mindst fem forskellige folkebiblioteker.
Kontakt redaktør Lone Rasmussen, hvis du vil høre mere om brugerpanelet.