Gå til indhold

Artikler fra JP og Politiken kan ikke længere læses hjemmefra

Ny Infomedia-aftale betyder, at det ikke længere er muligt at læse artikler fra de to aviser hjemmefra via bibliotekernes digitale tjenester.

Infomedia har indgået nye aftaler med leverandørerne til Infomedia-arkivet, og desværre ønsker JP/Politikens Hus ikke længere at give bibliotekernes brugere fjernadgang til artikler fra Politiken og Jyllands-Posten på bibliotekernes digitale tjenester.

Det betyder, at brugerne ikke længere kan læse artikler og anmeldelser fra de to aviser hjemmefra på Bibliotek.dk og bibliotekernes lokale hjemmesider. Posterne vises stadig på Bibliotek.dk og de lokale hjemmesider, men altså uden online adgang hjemmefra.

De øvrige aviser fortsætter som hidtil med at give online adgang.