Gå til indhold

Status på FBI-udviklingen

Følg med i udviklingen af den Fælles Biblioteksinfrastruktur og hold dig opdateret på nye løsninger.

Godkendt af KOMBIT juni 2025

 

Forbedret funktionalitet for tidsskrifter og artikler

Søgning og navigation i tidsskrifter og artikler er blevet væsentligt forbedret med en række nye funktioner, der gør det nemmere at orientere sig og finde relevant indhold.

Nye muligheder ved tidsskrifter

  • Alle udgivelser af et tidsskrift kan nu vises i kronologisk rækkefølge.
  • For hver udgivelse vises de artikler, der er registreret i databrønden.
  • Det er muligt at filtrere indholdet efter emne og årstal – eller søge specifikt blandt artikler i tidsskriftet.
  • De mest anvendte emneord blandt tidsskriftets artikler vises som inspiration til videre søgning.
  • Supplerende oplysninger som udgivelsesfrekvens, niveau og registreringsperiode er nu synlige.

Forbedringer ved visning af artikler

  • Det fremgår tydeligt, hvilken udgivelse og hvilket tidsskrift en artikel stammer fra.
  • Andre artikler fra samme udgivelse præsenteres automatisk.
  • Artikler med samme emne fra samme tidsskrift vises i et indholdsbånd, så det er let at finde lignende artikler.

Disse forbedringer styrker overblikket og gør det lettere for brugerne at arbejde med tidsskriftsartikler på tværs af emner og årgange.

 

Netpunkt – Leverance 2: Udvidet søgefunktionalitet og bedre brugerhjælp

I denne anden leverance af det nye Netpunkt er fokus rettet mod søgning, filtrering og brugervenlighed. Målet er at understøtte både avanceret søgeadfærd og gøre grænsefladen mere tilgængelig for forskellige brugertyper.

Nyt

  • Redigérbart CQL-felt: Understøtter alle tilgængelige indekser fra Complex Search. Brugeren får tydelig feedback på søgestrengen, inklusive søgekoder og validering ved manuel CQL-indtastning.
  • Filtrering og facetter: Det er nu muligt at vælge materialetype, sprog og årstal via lister samt at filtrere søgeresultater med tre kvikfiltre. Visning og valg af de fem vigtigste facetter er også implementeret.
  • Tastaturgenveje: Søgning kan sendes afsted med Enter, ny linje indsættes med Shift + Enter, og søgefeltet kan ryddes med Ctrl + Alt + N.
  • Forbedret visning: Flere visningsdata, herunder flere forfattertyper og mulighed for videresøgning direkte fra materialebeskrivelser.
  • Navigering i resultater: Paginering gør det muligt at bladre i søgeresultatet. Der er desuden link til samme post i det nuværende Netpunkt for supplerende oplysninger.
  • Toptekst og systemstatus: Øverst på siden vises en redigérbar meddelelse – aktuelt bruges den til at informere om BETA-status.
  • Session og sikkerhed: Ved automatisk logud får brugeren besked både før og efter, og en igangværende søgning gemmes.
  • Brugerfeedback: Der er tilføjet et link til en feedback-funktion, hvor brugernes respons sendes direkte til DBC’s kundeservice.

 

Nye JED-felter: “AI-genereret indhold” og “Tilbagekaldt af forlaget”

To nye felter er nu tilgængelige i JED og bliver udleveret via FBI-API’et. Oplysningerne vises desuden i Bibliotek.dk på udgave-niveau.

  • ‘Tilbagekaldt af forlaget’ angiver, at materialet er trukket tilbage af forlaget eller forfatteren. 
  • ‘AI-genereret indhold’ bruges til at markere, at et materiale helt eller delvist er genereret ved hjælp af kunstig intelligens – forudsat at dette er oplyst af forlaget.

Disse oplysninger giver brugerne større gennemsigtighed i forhold til materialets ophav og status.

 

Oprydning i databrønden: 600.000 irrelevante poster fjernet

Der er gennemført en større oprydning i databrønden, hvor godt 600.000 ældre og lokaliseringsløse FBS fælles- og lokalposter er blevet slettet. Disse poster omhandlede materialer, som ikke længere findes på danske biblioteker og derfor vurderes som irrelevante.

Oprydningen er en del af en fælles indsats fra KOMBIT og DBC DIGITAL for at sikre mere konsistente og ajourførte metadata i FBI. Målet er at mindske kompleksiteten i datamanagement, herunder datakonvertering og -vedligehold, og dermed lette fremtidige udviklingsprojekter.

Initiativet er drøftet og bakket op i datafremstillingsmøder med KOMBIT samt i SBD-udvalget.

 

Strukturerede metadata giver bedre søgning og visning

Der er gennemført en ensretning og strukturering af de metadata, der beskriver indholdet i materialer – for eksempel titler på musiknumre, navne på udøvende kunstnere, kapiteloverskrifter og ophav til bidrag i bøger.

Denne standardisering gør det muligt at søge langt mere præcist og omfattende via både Complex Search og Simple Search. Brugerne får dermed adgang til langt flere relevante titler og ophavspersoner, end det tidligere var muligt.

De strukturerede data udgør samtidig et solidt grundlag for en forbedret visning i brugergrænseflader, der benytter FBI-API. Fremover vil disse grænseflader lettere kunne præsentere indholdet på en måde, der er både mere informativ, overskuelig og tilpasset brugernes søgebehov

 

FBI-Nyt

Husk du kan følge med i udviklingen af den Fælles Biblioteksinfrastruktur i nyhedsbrevet FBI-Nyt

Godkendt af KOMBIT marts 2025

 

Ny kilde i databrønden: Arkiv for Dansk Litteratur

Der er nu tilføjet en ny kilde i databrønden: Arkiv for Dansk Litteratur (ADL). Kilden rummer ca. 200 poster og giver adgang til digitale udgaver af ældre dansk litteratur – fra middelalderen og frem til midten af det 20. århundrede.

Ved at aktivere ADL som kilde får bibliotekerne mulighed for at tilbyde deres brugere adgang til at søge i og læse værker af blandt andet Holberg, Blicher, Heiberg og andre centrale forfattere i dansk litteraturhistorie.

Kilden kan aktiveres til visning i det lokale CMS via VIP-basen. Hver post indeholder et link til den fulde tekst, som kan læses via ADL’s platform.

ADL er en litteraturhistorisk samling, som Det Kgl. Bibliotek stiller til rådighed som en del af arbejdet med at synliggøre den nationale kulturarv.

 

Forbedringer i Complex Search

Der er tilføjet en række nye søgeindekser i Complex Search, som er udviklet med henblik på både nyt Netpunkt, Bibliotek.dk og FB-CMS.

De nye indekser understøtter mere detaljerede søgninger og gør det lettere at finde materialer ud fra specifikke karakteristika.

De tilføjede søgeindekser er:

  • term.cataloguedpublicationstatus / uu
  • phrase.title / lti
  • term.maintitle / ht
  • phrase.maintitle / lht
  • term.classifications / cl
  • term.issn / is
  • term.originallanguage / os

Oversigter findes her:

Indexmapper med korte alias’er

Danbib.dk med danske oversættelser og sammenligning med OpenSearch

Alias-listen har været i høring hos arbejdsgruppen for nyt Netpunkt, og indkomne forslag til ændringer er implementeret.

Nyt endpoint til udgavevisning

Der er desuden udviklet et nyt endpoint i Complex Search, som gør det muligt at returnere en specifik udgave inden for et værk – for eksempel med særlig illustrator, oversætter eller dirigent.

Det fulde værk returneres sammen med PID’erne for de matchende udgaver, hvilket gør det muligt for grænseflader at vise udgaven i kontekst af hele værket.

 

Nyt Netpunkt – første udgave 

Den første udgave af nyt Netpunkt er nu tilgængelig. Leverancen omfatter version 1.4 og 1.5 og indeholder flere nye funktioner og forbedringer i visningen af søgeresultater og bestillingsflowet.

Udvidet metadata-visning

Søgeresultaterne indeholder nu flere metadata, herunder forfattertyper, alternative titler og originaltitel, som giver brugeren et mere informativt overblik.

Lokalisering og bestilling

Der vises nu en fuld liste af lokaliseringer, og det er muligt ikke kun at anvende automatisk fjernlån, men også at vælge et specifikt bibliotek til bestilling.

Advarsel ved bestilling af nye materialer

Der er indført en første version af en advarselsfunktion ved bestilling af nye materialer. Løsningen er enkel og bredt dækkende og skal gøre brugeren opmærksom på, at materialet er nyt.

Funktionen er baseret på BKM-data og tilsvarende fra de seneste uger, og dækker på nuværende tidspunkt kun 1. udgaver af materialetyperne: bog, lydbog, film og indspillet musik (fysiske materialer).

Arbejdsgruppe og test

Designudkast til leverancen har været forelagt arbejdsgruppen, som også vil deltage i den kommende test.

Paralleldrift og BOB-integration

Systemet er udviklet med henblik på, at nyt Netpunkt og eksisterende Netpunkt kan køre sideløbende, inklusive fuld understøttelse af BOB-funktionalitet.

Godkendt af KOMBIT januar 2025

 

CULR fallback ved fejl i FBS lånertjek

Vi har implementeret en løsning, der skal afhjælpe udfordringer med udfald i kommunikationen mellem bibliotekssystemernes lånerdatabaser og DBC DIGITALs lånertjekservice. Denne løsning har to hovedformål:

  • Synliggørelse for låneren: Hvis der opstår problemer med lånertjekket, får låneren en besked via Adgangsplatformen, som informerer om udfaldet.
  • Overvågning og alarmering: Tilgængeligheden i lokalsystemerne overvåges nu aktivt, og alarmer bliver udløst, hvis der opstår problemer. DBC DIGITALs support- og driftsfunktioner kan derefter hurtigt reagere på disse hændelser.

Dette initiativ bidrager til øget transparens og bedre håndtering af tekniske udfordringer i lånertjekprocessen.

Mulig fremtidig udvikling:

En potentiel næste fase, som ikke er en del af denne ændring, er udviklingen af en fallback-løsning, hvor CULR midlertidigt anvendes til at autentificere brugere i tilfælde af længerevarende nedetid.

 

Netpunkt Leverance 1.3

Netpunkt leverance 1.3 introducerer en ny søgeside til verifikation samt understøttelse af automatisk fjernlån. Prøv det på beta.netpunkt.dk.

Nøgleændringer og forbedringer

Ny verifikationssøgeside

  • Mulighed for søgning på forfatter, titel og id-nummer.
  • Søgeresultater vises med få metadata, der gør det muligt at verificere materialer.
  • Direkte linking fra bibliotekssystemer til Netpunkt-søgning via materialets PID.

Automatisk fjernlån nu i Netpunkt

  • Automatisk fjernlån anvender de samme parametre, som bibliotekerne har opsat i Bibliotek.dk.
  • Bestillinger automatiseres, når det er muligt.
  • Ikke-automatiserede bestillinger lander i BOB-basen sammen med øvrige bibliotek.dk-bestillinger (mærket netpunkt25).

Lokalisering af materialer

  • Lokaliseringer vises allerede nu, selvom den endelige funktionalitet først kommer i næste leverance.

Med Nyt Netpunkt leverance 1.3 styrker vi automatiseringen, så bibliotekerne får en mere effektiv og brugervenlig løsning.

 

Nye kilder tilgængelige i databrønden: Directory of Open Access Books (DOAB) og Directory of Open Access Journals (DOAJ)

To nye open access-kilder er nu tilføjet til databrønden:

1. Directory of Open Access Books (DOAB)

Indhold: Hele kataloget på ca. 76.000 videnskabelige, peer-reviewede e-bøger med metadata og links til online adgang er nu tilgængeligt i databrønden.

Directory of Open Access Books (DOAB) begyndte i 2012. Det blev etableret som en platform til at fremme open access-publikationer af videnskabelige, peer-reviewede e-bøger.

2. Directory of Open Access Journals (DOAJ)

Indhold: Ca. 1,6 millioner tidsskriftsartikler fra i alt 10 millioner registreringer. Artiklerne i databrønden har links til online adgang og er kvalitetsvurderet af DOAJ.

Directory of Open Access Journals (DOAJ) blev lanceret tidligere, i 2003, som et initiativ til at øge synligheden og brugen af open access-videnskabelige tidsskrifter og deres artikler.

Tilgængelighed og søgning

Indholdet fra både DOAB og DOAJ kan:

  • Søges og vises direkte i Bibliotek.dk.
  •  Tilføjes bibliotekernes brønd-profiler via VIP-basen.

Disse tilføjelser gør databrønden til en værdifuld kilde til open access-indhold og giver brugerne let adgang til videnskabelige publikationer.

 

Forbedringer af anbefalingssystemet i FBI

Denne opdatering fokuserer på at optimere anbefalingssystemet gennem målrettede tiltag, der gør anbefalingerne mere relevante og præcise. Ved at udnytte eksisterende data og strukturer forbedres brugeroplevelsen for både slutbrugere og fagpersonale.

Automatisk indsamling af adfærdsdata
Anbefalingssystemet opdateres nu automatisk med adfærdsdata fra Folkebibliotekernes CMS.
Eksempel: Nye materialeanbefalinger genereres dagligt baseret på data, der hentes via et natligt automatiseret job.

Prioritering af adfærdsdatas alder
Systemet prioriterer nu nyere adfærdsdata for at sikre, at anbefalingerne afspejler aktuelle præferencer.
Eksempel: Effekten af denne prioritering kan demonstreres i en demo-grænseflade med forskellige konfigurationer for dataens aktualitet.

Forbedret brug af værkstrukturen
Ved at udnytte værkstrukturen forbedres dækningen og kvaliteten af anbefalingerne.
Eksempel: Sammenligninger mellem historiske anbefalinger fra FBI og de opdaterede versioner viser en markant forbedring i antallet og relevansen af anbefalingerne.

Vi forventer, at disse forbedringer vil styrke kvaliteten og anvendeligheden af anbefalingerne for biblioteksbrugerne.

 

HoldingsItemsUpdate nu tilgængelig via FBI-API (FBS 2.0)

HoldingsItemsUpdate er nu gjort tilgængelig gennem FBI-API’et til udviklingen af FBS 2.0. Dette initiativ understøtter anvendelse og opdatering af beholdningsinformation i FBS. Ved at udstille HoldingsItemsUpdate via FBI-API’et sikres det, at udviklingen af FBS 2.0 kun kræver én samlet snitflade.

Tiltaget giver systemudviklere en mere effektiv tilgang til håndtering af beholdningsdata og forenkler integrationen mellem systemkomponenter.

 

 

Opsamling af brugerspor via FBI-API

For at forbedre brugeroplevelsen har vi introduceret en ny funktion til opsamling af brugerspor via FBI-API.

De indsamlede data vil blive brugt internt i FBI til at optimere søgeplatformen. Dette inkluderer forbedring af søgeresultaternes relevans, bedre forslag til søgninger og mere effektive anbefalingssystemer.

Samlet set får brugerne en smidigere, hurtigere og mere tilfredsstillende søgeoplevelse, der er tilpasset deres individuelle behov.

Løsningen er fleksibel og kan også implementeres i eksterne grænseflader.

Godkendt af KOMBIT december 2024

 

Tilføjelse af 2-bogstavs sprogkode til JED

JED er blevet udvidet med en 2-bogstavs sprogkode som supplement til den eksisterende 3-bogstavs kode. Begge formater følger ISO-standarderne ISO639-1 og ISO639-2, hvilket gør systemet mere fleksibelt og bedre i stand til at understøtte standardiserede repræsentationer af sprog.

Denne opdatering er særlig nyttig ved deling og udveksling af metadata, hvor forskellige standarder anvendes.

 

Søgning på FAUST-nummer og andre lokale ID’er

Der er oprettet et nyt JED-element og et indeks til lokal-ID’er, herunder FAUST-numre og tilsvarende id-numre.

Denne ændring gør det muligt at søge direkte på id-numre i Bibliotek.dk (simpel søgning og avanceret søgning), så specifikke poster hurtigt kan fremsøges, hvis id-nummeret er kendt.

 

Ny forlægsbase til pædagogiske læringscentre (PLC) er nu tilgængelig

Vi har lanceret en ny løsning i FBIKat, som gør det muligt for de pædagogiske læringscentre (PLC) at kopiere poster oprettet af andre PLC’er i stedet for at oprette nye poster fra bunden.

Sådan fungerer det:

  • Deling af poster: PLC’erne kan kopiere poster fra forlægsbasen til deres lokale baser og derefter tilpasse dem til lokale behov.
  • Automatisk opdatering: Basen indeholder i øjeblikket ca. 25.000 poster og vokser løbende, når PLC’erne registrerer nye materialer.
  • Adgang via søgeprofiler: Forlægsbasen skal tilføjes som kilde i hver enkelt PLC’s søgeprofil i FBIKat. En vejledning findes i FBIKats Hjælpevejledninger.
  • Visning i FBIKat: Poster fra forlægsbasen vises med et ikon af en akademisk hat i højre side. Disse poster kan kopieres direkte til den lokale base, hvilket sparer tid og ressourcer.

Denne løsning sikrer en smidig arbejdsproces, samtidig med at PLC’erne bevarer deres lokale fokus. (FBInyt på vej)

 

Forbedringer af søgefunktionen i Simple Search

Vi har implementeret en række opdateringer i Simple Search for at gøre søgeresultaterne endnu mere præcise og relevante. Disse forbedringer er målrettet konkrete brugerscenarier og sikrer en mere intuitiv og effektiv søgeoplevelse for både brugere og fagpersonale.

Søgning med citationstegn
Søgninger med citationstegn returnerer nu kun eksakte matches.
Eksempel: En søgning på “omfavnet af mørke” viser kun resultater, hvor hele sætningen matcher.

Forbedret søgning på emner
Søgefunktionen håndterer nu bedre variationer og bøjningsformer af emner.
Eksempel: En søgning på robotstøvsuger eller nærdemokratiet viser relevante resultater, herunder robotstøvsugere og nærdemokrati.

Forbedret søgning på medietype og titel
Resultaterne målrettes bedre, når søgningen kombinerer medietype og titel.
Eksempel: En søgning på blu-ray matador viser flere relevante resultater for Matador på blu-ray.

Forbedret søgning på serie og titel
Søgefunktionen identificerer nu mere præcist specifikke dele af en serie.
Eksempel: En søgning på morbus gravis hvide øjne finder Del 7 af Morbus Gravis-serien med titlen Hvide øjne.

Forbedret søgning på puslespil
Søgeresultaterne filtrerer nu bedre på antal brikker.
Eksempel: En søgning på “puslespil 1000 brikker” viser resultater med puslespil med præcis 1000 brikker.

 

FBI-API kan nu levere Marc-poster

FBI-API er blevet udvidet til at kunne levere Marc-poster i MarcXchange-format.

Denne funktion er udviklet for at gøre Marc-poster tilgængelige til brug i FBS 2.0 og evt. andre løsninger.

 

Forbedret håndtering af GDPR-data i FBI

FBI opfylder allerede GDPR-kravene for opbevaring af personoplysninger. Nu har vi udviklet en ny og mere sikker løsning, der optimerer håndteringen og gør opbevaringen af personoplysninger mere hensigtsmæssig.

 

Bedre adgang til nodematerialer i Bibliotek.dk

Søgefunktionaliteten i Bibliotek.dk er nu udvidet med nye muligheder for avanceret nodesøgning. For at understøtte søgning på nodematerialer er JED-formatet blevet opdateret med specifikke datafelter, der gør det muligt at finde materialer baseret på instrumenter, orkestertyper, øvematerialer og meget mere.

Nye datafelter:

  • phrase.instrument
  • phrase.choirtype
  • phrase.orchestratype
  • phrase.chambermusictype
  • musicalexercise

Denne opdatering tager også højde for forskellige registreringspraksisser, så nodematerialer fra både folkebiblioteker og FFU-biblioteker kan søges og findes.
Se mere om de nye søgeindekser i dokumentationen for Complex Search: Complex Search dokumentation.

 

Nye vejledninger til Bibliotek.dk

Vi har udgivet otte vejledninger til studerende, undervisere og bibliotekarer, der viser, hvordan man søger, bruger filtre og bestiller artikler digitalt.

Målet er at gøre Bibliotek.dk nemt at bruge i studier og undervisning. Videovejledningerne lanceres i januar 2025.

Se de eksisterende vejledninger her.

Godkendt af KOMBIT november 2024

 

Danmarks Forskningsportal (NORA) nu tilgængelig i databrønden

I samarbejde med FFU-bibliotekerne og organisationen bag forskningsportal.dk er ca. 220.000 danske forskningsbidrag blevet tilføjet som en ny kilde i databrønden. Denne samling inkluderer metadata og links til fuldtekstadgang, hvor det er muligt.

Samlingen dækker en bred vifte af forskningsmateriale, herunder:

  • Bidrag i bøger
  • Tidsskriftartikler
  • Rapportudgivelser
  • Afhandlinger

Den nye kilde er desuden aktiveret på Bibliotek.dk, hvilket gør den endnu mere tilgængelig for bibliotekernes brugere.

Dette initiativ giver bibliotekerne en unik mulighed for at tilbyde nem adgang til dansk forskning og styrke brugernes oplevelse af vidensdeling og opdagelse.

Denne ændring gør det lettere for bibliotekerne at give brugerne adgang til dansk forskning og relevante ressourcer.

 

Biblioteksvejviser uden login

Den første leverance til Nyt Netpunkt er nu klar og godkendt. I denne leverance lanceres Biblioteksvejviseren uden login. Her kan man søge efter basisoplysninger som biblioteksnavn, nummer, by m.m., og få vist data om det pågældende bibliotek.

Køresedlen er gjort mere synlig og tilgængelig i det korte visningsformat. Det er også muligt at bogmærke et specifik biblioteks køreseddel. Derudover er der tilføjet nye oplysninger om bibliotekets regler for automatisk fjernlån som långiverbibliotek.

Vejviseren har også fået en ny fane, hvor man kan søge på materialenummer for materiale, der er havnet på et forkert bibliotek. Her kan man scanne eller indtaste nummeret og få information om, hvilket bibliotek der har lånt og udlånt materialet, samt hvornår stregkoden blev sendt fra långiveren.

Endelig indeholder leverancen funktioner til login, log-ud og en enkel brugerprofil, hvor man kan gemme f.eks. initialer til brug ved bestillinger.

Vejviseren bliver snart tilgængelig på beta.netpunkt.dk/vejviser.

 

Forbedringer af søgefunktionen i Simple Search

Denne opdatering forbedrer søgefunktionaliteten i Simple Search baseret på feedback fra seks forskellige brugerscenarier. Formålet er at optimere søgeresultaterne, så de bliver mere relevante og præcist målrettede. Dette vil bidrage til at skabe en markant forbedret brugeroplevelse.

  • Emnesøgning med søgeterm der både kan være ophav og emne
    Søgetermer, der både kan være ophav og emne, giver mere præcise resultater.
    Eksempel: En søgning på “jul” viser færre irrelevante resultater med “Jul” som ophav.
  • Emnesøgning med søgeterm der både kan være titel, emne og faglitteratur
    Søgeresultaterne prioriterer relevante hits, selv når søgetermer overlapper med titler.
    Eksempel: Søgning på strategisk ledelse giver flere hits ud over præcist matchede titler.
  • Seriesøgning med søgeterm der både kan være ophav og serie
    Søgninger på serier leverer nu flere relevante resultater fra serien.
    Eksempel: En søgning på “Narnia” prioriterer materialer fra Narnia-serien.
  • Emnesøgning på kombinationer som “sprog film”
    Forbedringer i søgningen sikrer mere præcise resultater baseret på kombinationer af sprog og emne.
    Eksempel: En søgning på franske film giver resultater, der i højere grad omhandler film, der faktisk er franske.
  • Rankering af ophav som contributor og main.creator
    Ophav med flere roller vises mere præcist i søgeresultaterne.
    Eksempel: Søgning på Thomas Korsgaard (f. 1995) giver færre irrelevante resultater, hvor han kun er contributor.
  • Forbedring af seriesøgning med volumenummer
    Søgemulighederne er optimeret til bedre at håndtere specifikke volumenumre i serier.
    Eksempel: En søgning på One Piece vol. 7 leverer nu præcist det ønskede bind i serien.

Vi forventer, at disse ændringer vil forbedre søgeoplevelsen betydeligt for både slutbrugere og bibliotekspersonale.

 

Udstilling af fagbibliografier i Bibliotek.dk

Med denne opdatering bliver det muligt at søge og afgrænse søgninger specifikt til udvalgte fagbibliografier i Bibliotek.dk. Brugerne kan også læse korte beskrivelser af hver fagbibliografi og få adgang til yderligere information, hvor det er relevant. Dette gør det lettere at navigere og finde frem til specialiseret viden.

Samtidig er det ikke længere muligt at bestille materialer fra fagbibliografierne, da disse ikke er tilgængelige for udlån via Bibliotek.dk.

Den samlede forbedring sikrer bedre overblik og lettere adgang til faglig specialviden.

Søgning og afgrænsning

Brugerne kan nu afgrænse deres søgning til specifikke fagbibliografier før eller efter en søgning.

Det gælder følgende fagbibliografier:

  • Besættelsestidsbibliografien
  • Bibliografi over Dansk Kunst
  • Dansk Historisk Bibliografi
  • Dansk Musiklitterær Bibliografi
  • Teaterprogrammer
  • Sportline
  • Dania Polyglotta
  • Dansk Litteraturhistorisk Bibliografi

Beskrivelser af fagbibliografier

Hver fagbibliografi har en kort beskrivelse, som kan læses direkte på bibliotek.dk.
Brugerne kan linke videre til længere beskrivelser, søgevejledninger eller relevante systematikker.

Afskaffelse af bestillingsmulighed

Materialer fra fagbibliografier kan ikke længere bestilles via Bibliotek.dk, da de ikke er til rådighed for udlån.

Godkendt af KOMBIT september 2024

 

Forbedringer i Simple Search

I den seneste opdatering af søgeplatformen er der indført to vigtige forbedringer, som gør det både nemmere og hurtigere at finde relevant information.

Først og fremmest er data og metadata blevet optimeret, hvilket nu gør det muligt at søge efter specifikke track-numre og digt-titler.

Derudover er en opstarts-cache blevet implementeret, hvilket sikrer, at platformen kører mere effektivt og med markant kortere ventetider.

Disse ændringer giver samlet set en bedre og mere brugervenlig oplevelse for alle, der anvender søgeplatformen.

 

Artikler fra tidsskrift.dk nu tilgængelige i databrønden

Databrønden indeholder nu over 64.000 artikelposter fra tidsskrifter på www.tidsskrift.dk. Disse artikler stammer fra 182 forskellige tidsskrifter og inkluderer direkte links til artiklerne, som kan tilgås online.

Nogle af artiklerne er også registreret af DBC DIGITAL i andre sammenhænge, hvor DBC DIGITALs registreringer tilbyder ekstra data, såsom emneord og abstracts. For at undgå dobbelte søgeresultater er artikelposterne så vidt muligt blevet matchet, så de kun vises som ét samlet hit i søgeresultaterne på Bibliotek.dk.

Denne løsning giver brugerne adgang til de bedst mulige metadata, samtidig med at de kan læse fuldtekstversionerne af artiklerne online hos tidsskrift.dk.

Kilden opdateres fire gange om året.

 

Understøttelse af forsidevisninger i Ex Libris Primo

Der er udviklet en ny forsideservice, som understøtter, at Ex Libris Primo fremover kan vise forsider på dansksprogede materialer.

Endnu er ikke alle forsider migreret til den nye service. Vi melder ud, når servicen er klar til brug.

 

OpenAgency data nu tilgængelige via FBI-API

OpenAgency (VIP-vejviserdata) er nu tilgængelig gennem FBI-API’et, hvilket giver mulighed for at hente præcis de nødvendige oplysninger, såsom EAN-nummer eller CVR-nummer. Dette optimerer og forenkler dataudtræk.

API’et leverer en samlet mængde vejviseroplysninger fra VIP-basen, som dokumenteres grundigt for aftagere med henblik på korrekt anvendelse, fx i forbindelse med FBS 2.0.

 

CULR nu tilgængelig via FBI-API

For at understøtte aflevering og hentning af CULR-data i forbindelse med FBS 2.0 er CULR nu tilgængelig gennem FBI-API’et. Dette giver en fleksibel adgang til data, hvor brugerne kan hente præcis de nødvendige oplysninger og aflevere data efter behov.

 

Optimering af fjernlånsprocessen ved returnering af materiale

For at forbedre fjernlånsprocessen ved returnering af materiale skal det låntagende bibliotek kunne forespørge Bestil-systemet om den korrekte destination, hvis det ikke fremgår tydeligt, hvor materialet skal sendes tilbage til. Dette kan f.eks. være relevant, hvis materialet er endt på et forkert bibliotek.

En ny service vil, baseret på materialenummeret, vise den korrekte returadresse og give mulighed for at udskrive en køreseddel.
Denne service vil blive integreret i Biblioteksvejviseren som en del af det nye Netpunkt.

 

Nye operatorer NOW, DAY og MONTH tilgængelige for firstaccessiondate

I Folkebibliotekernes CMS anvendes Complex Search til at generere materialekomponenter som nyhedslister og karusseller. Complex Search understøtter nu brugen af operatorerne NOW, DAY og MONTH sammen med firstaccessiondate, hvilket gør det lettere at filtrere materialer baseret på deres tilføjelsesdato.

Et eksempel på en søgning kunne være:

“firstaccessiondate>= NOW – 28 DAYS”

som vil finde materialer tilføjet inden for de sidste 28 dage. Denne nye søgefunktion gør det nemmere at oprette opdaterede lister og visninger af nyligt tilføjede materialer.

 

Tre nye forbedringer i Bibliotek.dk

Forbedringerne sikrer en mere brugervenlig og effektiv søgeoplevelse på Bibliotek.dk.

Forbedret Artikel-landingsside

Artikel-siden på bibliotek.dk er blevet opdateret med mere sigende og inspirerende artikelbånd, der gør det nemmere for brugerne at finde relevante artikler.
Se forbedringen her: Artikel-siden

“Mente du” funktion

For at hjælpe brugerne med at finde det, de søger, er der nu tilføjet en “Mente du” funktion. Denne foreslår rettelser, hvis en søgning indeholder stavefejl og hjælper med at optimere søgeoplevelsen.

Link Checker

En ny link-checker fjerner automatisk de fleste “døde links” fra bibliotek.dk, så brugerne undgår at støde på ugyldige links. Dette sker via Link Check-servicen, som er tilgængelig gennem FBI-API’et.

Godkendt af KOMBIT i juni 2024

 

Avanceret søgning på Bibliotek.dk – 2. del

Denne opdatering inkluderer følgende forbedringer og nye funktioner:

Tilpassede Søgefelter og Filtreringsmuligheder

Specifikke søgefelter og filtreringsmuligheder for følgende materialetyper:

  • Bøger
  • Artikler
  • Film
  • Spil
  • Musik
  • Noder

Facetfiltreringer og Quick-filtre

Efter søgning er det nu muligt at benytte facetfiltreringer og quick-filtre for at præcisere søgeresultaterne yderligere.

Gemte og Kombinerede Søgninger

Indloggede brugere har nu mulighed for at gemme deres søgninger samt lave kombinerede søgninger.

  • Søgninger kan kombineres med operatorerne OG, ELLER og IKKE.
  • Op til 4 søgninger kan kombineres fra enten ’Gemte søgninger’ eller brugerens ’Søgehistorik’.

 

Forbedret håndtering af ISO-18626-beskeder (Fjernlån)

For at forbedre udvekslingen af ISO-18626-beskeder (fjernlån) mellem FBS-biblioteker og ALMA-biblioteker på bestillinger af digitale artikler fra Det Kgl. Bibliotek, introducerer vi nu en opdateret logik i bestil-systemet, som frasorterer statusskift i Cicero, så bestillingen ikke ender som lukket, før den digitale artikel er modtaget.

 

Oprettelse af to nye brøndkilder – NAXOS Jazz og NAXOS World

NAXOS Music Library Jazz

  • Indeholder ca. 30.000 poster.
  • Tilbyder omfattende metadata for jazzmusiksamlinger.

NAXOS Music Library World

  • Indeholder ca. 21.000 poster.
  • Tilbyder omfattende metadata for verdensmusik.

De nye kilder er tilføjet for at understøtte folkebiblioteker, der har tegnet licens til disse specifikke musiksamlinger. Brugerne af disse biblioteker vil nu kunne søge og finde disse musiksamlinger direkte i bibliotekets CMS.

De nye kilder supplerer kilden NAXOS Music Library, som primært indeholder klassisk musik og allerede er tilgængelig for flere biblioteker.

Licenser til NAXOS Music Library Jazz og NAXOS Music Library World kan tegnes gennem Det Digitale Folkebibliotek.

De nye kilder kan aktiveres via VIP (vip.dbc.dk) under opsætning af Brøndprofiler.

 

Bedre beskrivelse af materialer med flere enheder i JED via FBI-API

Ved udlevering af data via FBI-API for materialer med flere enheder (f.eks. et sammensat materiale bestående af en bog, en grammofonplade, en dvd samt et postkort) har det hidtil ikke været let at skelne de forskellige materialers supplerende informationer fra hinanden.

Men vi har nu indført et nyt JED-element ‘physicalDescription’, som håndterer hver enhed separat og samler informationen i et meningsfuldt sammendrag til brug for visning i grænsefladen.

Eksempel på nyt sammendrag:

summaryFull:1 dvd-video (sort-hvid) + 1 grammofonplade (18 cm) + 1 bog (148 sider, alle ill. (nogle i farver)) + 1 postkort

Ændring i FBI-API

  • Det tidligere element ‘physicalDescriptions’ erstattes nu af ‘physicalDescription’.
  • Dette er en breaking change, og det gamle element ‘physicalDescriptions’ vil blive fjernet fra FBI-API’et efter en varslingsperiode på tre måneder.

 

Håndtering af kommunesamarbejder i VIP-basen

Denne opdatering gør det lettere for DBC-administratorer at administrere og forstå kommunesamarbejder i VIP-basen.

Der er tilføjet en kobling, der forbinder kommunenummer og biblioteksnummer. Fx er Fanø nu forbundet med Esbjerg.
Muligheden for at sætte fiktive kommunenumre for særlige tilfælde som Flensborg og Færøerne er nu understøttet.

Godkendt af KOMBIT april 2024

 

Mulighed for selvvalg af kodeord til Netpunkt

Adgangsplatformen er blevet opdateret, så du nu selv både kan vælge og ændre din adgangskode til Netpunkt og de andre professionelle grænseflader. Når du vælger en ny adgangskode, skal den opfylde visse sikkerhedskrav, som anbefales af Center for Cybersikkerhed. Disse krav inkluderer en passende længde og undgåelse af kendte sekvenser eller gentagelse af tidligere brugte adgangskoder.

Desuden har vi indført en ny sikkerhedsforanstaltning: Hvis en konto ikke har været aktiv i 6 måneder, vil den automatisk blive deaktiveret. Dette er for at sikre, at kun aktive brugere har adgang til systemet.

 

Fjernlånsbeskeder mellem Alma (Det Kgl. Bibliotek) og Cicero (Fælles Bibliotekssystem)

Den automatiske kommunikation mellem FBS- og ALMA-bibliotekerne er blevet forbedret. En række fjernlånsbeskeder fra ALMA-bibliotekerne er ikke blevet leveret på et klart sprog til FBS-bibliotekerne. For at løse dette problem, oversætter vi nu beskederne undervejs fra det bibliotek, der udlåner, til det bibliotek, der låner.

Vi har også fjernet nogle unødvendige gentagne beskeder og noter.

I BOB-basen har vi markeret, hvis et materiale til et ikke ISO-18626-bibliotek, bliver hjemkaldt.

 

Udvidelser til avanceret søgning (Complex Search) på Bibliotek.dk

Avanceret søgning på Bibliotek.dk er blevet udvidet med søgeindekser, der gør det muligt at søge i term- og fraseregistre, samt at vise facetter og lave videresøgning på fx forfatter og emne. Vi har også tilføjet alfabetisk sortering efter forfatter og titel, kronologisk sortering og rankeringen ”Bedste match”. Desuden er der tilføjet forslag til søgeord i inputfelter (suggester) i flere søgeregistre.

Eksempler på søgeregistre er noter, fritekst, forlag, værtspublikation, katalogkode, filmens nationalitet, målgruppe efter alder, letlæsningsniveau og lix m.fl.

 

Aldersmærkninger på film og spil i JED

Vi har opdateret måden, hvorpå vi viser aldersmærkninger for film og spil. For film har vi nu et separat felt i JED under ”audience” hvor Medierådets aldersmærkning vises. For spil viser vi nu PEGI-mærkningen og antallet af spillere, som spillet er designet til, i separate felter. Tidligere var disse oplysninger en del af ”generalAudience”, men nu kan de vises og anvendes mere præcist.

 

Appelord som en del af Fælles Biblioteksinfrastruktur

Biblioteksbrugere kan nu søge litteratur ud fra smag og præferencer i forhold til stemning, miljø, tempo, sværhedsgrad, længde m.m. Det er også muligt at få foreslået litteratur, som ”Minder om” ud fra de valgte appelord.

Appelordene er søgbare i Bibliotek.dk og i Netpunkt, men kan også gøres søgbare i andre biblioteksgrænseflader fra leverandører, da de indgår i FBI. Læs mere.

Appelord tildeles skønlitteratur til voksne og litteratur til børn i alderen 8-12, som er udvalgt til at få en materialevurdering. I dag har ca. 10.500 børnebøger og 11.700 voksenbøger appelord.

Appelordene kan ses på Læsekompas.dk og Buggi. Se også FBI-nyt om appelord.

 

Godkendt af KOMBIT december 2023

 

Tilretning af creators for filmiske værker i JED

Vi har justeret, hvordan vi viser skabere og bidragydere for film i JED udleveret gennem FBI-API.
For eksempel er filmfotografer og manuskriptforfattere nu kategoriseret som ”contributor” (bidragyder) i stedet for ”creator” (skaber). Dette ændrer vi for at afspejle brugernes opfattelse af, at instruktøren er hovedskaberen af en film. Vi har også forbedret identifikationen af instruktører i bibliografiske poster, hvor ophav ikke på forhånd er angivet med en funktionskode.

 

Tilføjelse af filtrerings- og søgeindekser til Simple Search

Denne nye funktion giver mulighed for at filtrere søgeresultater i Simple Search, specielt designet til ”Bibliotekernes fælles digitale filial til børn. Nu kan brugerne filtrere resultaterne baseret på målgrupper samt lix- og let-tal. Med tilføjelsen af JED-felter som ”audience”, ”library recommendation”, ”ages”, ”lix” og ”let” kan brugerne finjustere deres søgninger for at finde passende bøger til børn på forskellige alderstrin og læseniveauer.

 

Dansk Litteraturhistorisk Bibliografi – ny kilde i databrønden

Det Danske Sprog- og Litteraturselskab har som mål at registrere alt udgivet materiale om dansk litteratur, både nationalt og internationalt i Dansk Litteraturhistorisk Bibliografi. Dette inkluderer bøger, afhandlinger, artikler, bidrag til antologier og netpublikationer. Registreringen, som går tilbage til 1967, indeholder nu omkring 23.000 poster. Disse poster er nu tilgængelige i databrønden, hvilket gør det muligt at søge specifikt på forfattere eller værker. Henvisninger i databrønden viser, hvor det registrerede materiale kan findes.

 

Profil og login i det nye Bibliotek.dk

Det er implementeret en profil-funktion i det nye Bibliotek.dk, som også tillader login for brugere fra uddannelsesbiblioteker, der bruger Lånertjek/Bibliotekslogin. I profilmenuen kan brugere se deres bestillingshistorik, en liste over deres biblioteker, samt deres lån og reserveringer med muligheder for at forny lån og annullere reserveringer.

Brugere har også adgang til Infomedia, Digital artikelservice, DDA-poster og frikøbte KB-poster gennem alle deres tilknyttede biblioteker, hvis et af bibliotekerne giver adgang, selv hvis de logger ind gennem et andet.

 

Huskeliste i det nye Bibliotek.dk

Den nye huskeliste-funktion på Bibliotek.dk giver brugere mulighed for at gemme materialer til senere brug. Med huskelisten kan man nemt bestille eller downloade flere materialer på én gang. Når en bruger er logget ind, bliver materialerne gemt på deres personlige huskeliste.

 

Avanceret søgning på Bibliotek.dk – 1. del

Den første fase af den avancerede søgefunktion på det nye Bibliotek.dk er nu i drift. Brugere kan søge i specifikke indekser, anvende boolske operatorer og CQL-søgninger. Derudover kan brugere nu se deres søgehistorik for den aktuelle session.

 

Serier og universer

Metadata for serier og universer er nu tilgængelige gennem FBI’s serieservice via FBI-API og vises også på Bibliotek.dk. Brugere kan finde information om, hvilket univers eller serie et materiale tilhører, samt se oversigter over serier og universer på Bibliotek.dk.

Godkendt af KOMBIT september 2023

 

Complex Search til folkebibliotekernes CMS (Leverance 4)

Complex Search er grundstenen i den søgeplatform, der på sigt skal afløse OpenSearch. Den sidste leverance til version 1.0 af Complex Search, som leveres med denne accept-test, skal leve op til de ønsker, som NEXT-grænsefladen hos DDF har ønsket. Complex Search kan søge på de af DDF angivne søgeindekser, samt med denne leverance understøtte filtrering på beholdningsdata (bibliotek, afdeling, opstilling o.s.v.), firstaccessionDate samt søgning på udgivelsesår.

 

Ændringen til CULR – CICEROUID skal gøres nationalt unikt

I forbindelse med, at eReolen er kommet på adgangsplatformen er der behov for, at CICEROUID gøres nationalt unikt. Det betyder, at en bruger med et ID tilføjes bibliotekets ID (agencyID), sådan at brugerID ikke dækker over to forskellige brugere med samme ID på tværs af fx FBS og LMS, men bliver unikke med deres tilføjede agencyID.

 

Simple Search: Søgning med naturligt sprog og en generel forbedring af søgning

Der er tilføjet understøttelse af natursprogssøgning i Simple Search, der tilgås via FBI-API, hvilket betyder, at det er muligt i sin søgning at søge på eksempelvis:

  • Materialetyper som ”ps5”, ”Playstation 5”, ”x-box”
  • Natursprogstekster som ”Danske krimier”, ”ny musik”, ”Kirmi stor skrift”, ”Franske film” m.fl.
  • Blanding af tid og materialetype som ”Film 2022”

Desuden er der forbedring af rankering i forhold til følgende:

  • nye titler af kendte forfattere rankeres højt
  • ved artikelsøgning, rankeres nye artikler højt
  • Mulighed for at slå eksakt søgning til ved søgning gennem FBI-API.

 

Kilder på beholdningsniveau + profilhåndtering

Der er indført en større fleksibilitet i forbindelse med profildannelse i VIP, således at kasserede/bortkomne materialer ikke automatisk er en del af beholdningen, da disse så kan fravælges. Ligeledes bliver kilder påstemplet på beholdningsniveau.

Profilhåndteringen er desuden udvidet til brug i recommender og suggester.

Der bliver udsendt FBI-nyt med yderligere vejledning i brugen af de nye kilder.

 

Udstilling af katalogkoder (felt 032) i FBI-API’et

Katalogkoder udstilles nu i FBI-API’et på manifestations-niveau. Både nationalbibliografiske og lokale katalogkoder udleveres.

 

Ændring af værkmatch så letlæsningsbøger ikke indgår i værker med andre voksenmaterialer

Der er lavet en ændring af værkmatch, så letlæsningsudgaver af voksenmaterialer tilføjes en markør, der forhindrer værkmatch med almindelige udgaver, således at letlæsningsudgaver ikke udleveres til fx parallelreserveringer.

Godkendt af KOMBIT juni 2023

 

Personligt login til Netpunkt

Fordi Netpunkt indeholder persondata i forbindelse med bestillinger, kræver persondataforordningen (GDPR), at man præcist kan se, hvem der på et givent tidspunkt har haft adgang.

Login skal derfor være personligt, så man ikke længere kan bruge ét fælles login på hele biblioteket.
Personlige logins administreres af bibliotekets systemadministrator via VIP-basen. Systemadministratoren opretter, redigerer og sletter brugere med login til Netpunkt mv.

Login-metoden kan på sigt udvides til at håndtere andre professionelle bibliotekssider.

 

Indeks til “ikke udlånt fra” m.fl.

Det er nu muligt at cql-søge på materialer med ”kasserede/bortkomne” eksemplarer med søgeprofil, der har valgt kilden ”Bibliotekets katalog plus kasseret/bortkommet”.

Ønskes søgning kun på materialer, der ikke er ”kasseret/bortkommet”, vælges søgeprofil, der har valgt kilden ”Bibliotekets katalog”.

 

To nye kilder i databrønden

Podcasts fra Lindhardt & Ringhof

eReolen har tegnet abonnement på podcasts fra Lindhardt og Ringhof. Abonnementet indeholder flere titler, end der for nuværende er aftale om at registrere (både i form af nationalbibliografisk registrering og bibliotekskatalogisering) hos DBC DIGITAL.

I samråd med eReolen er det derfor besluttet, at alle podcasts fra Lindhardt og Ringhof behandles som en ny kilde. Det gælder både poster som allerede findes færdigkatalogiseret i databrønden, foreløbige poster hos DBC DIGITAL og poster, der fremover kommer fra Publizon.

Publizon lægger nye poster til høstning sammen med andre poster til DBC DIGITALs dmat-system. DBC DIGITAL sikrer, at podcast-posterne ikke kodes som eReol-poster, men i stedet tildeles koden ACE, som udtrykker, at posterne ikke skal katalogiseres af en DBC-medarbejder.

Posterne tilføjes de metadata, der er ønsket af eReolen blandt andet Thema-emneord.

Slægtsforskernes Bibliotek (150096-slaegt)

Slægtsforskernes Bibliotek ønsker at udstille metadata på deres online materialer i databrønden, så de kan vises i andre biblioteksgrænseflader og hermed give mulighed for at øge kendskabet til Slægtsforskernes store onlinesamling, som på nuværende tidspunkt består af mere end 30.000 titler.

Der er blevet dannet en ny kilde ”Slægtsforskernes Bibliotek”, som indtil videre indeholder ca. 14.800 titler.

 

Adskillelse af emneord fra lokalbibliografier, folke- og skolebiblioteker i JED

I JED dannes en værk-post med metadata fra den bedste manifestation i værket. Derudover tilføjes alle emneord fra alle manifestationer til værket. Denne tilføjelse har vist sig at være for bred, da rigtigt mange emneord havde for lokal karakter. I FBI-221 er nu implementeret, at lokale emneord fra folkebiblioteker, skolebiblioteker og lokalbibliografier ikke tilføjes til værket. De bibeholdes kun på den enkelte manifestation.

 

Levering af data i JED format – JED version 1.0

Efter JED blev implementeret i FBI-API har DDF og udviklerne bag det nye bibliotek.dk meldt ønsker til ændringer i JED ind. Derudover har DBC lavet en gennemgang af marc-formatet for at tilføje eventuelt tidligere overset data til JED. Disse ændringer er nu implementeret i JED version 1.0.

Der er lavet:

  • Bedre udvælgelse af den bedste repræsentant for et værk
  • Tilføjelse af abstract fra anden manifestation fra værket, hvis ikke den bedste repræsentant havde abstract
  • Mulighed for at linke direkte til henviste værker i materialevurderinger (lektørudtalelser)
  • Tilføjelse af nyt mere detaljeret titelfelt for tv-serier
  • Bedring håndtering af enslydende periodica-titler (f.eks. årbog)
  • Tilføjelse af alternative univers-titler
  • Tilføjelse af en række noter, som ikke tidligere har været i JED: typer af noder, frekvens for periodica, datering og nummerering af periodica, værkets bibliografiske historie
  • Tilføjelse af flere relaterede publikationer

 

Visning af URL’er fra alle poster i udgaveklynge

Hvis der findes flere url’er for et digitalt materiale, så udleverer JED-formatet nu dem alle uanset unit-matching.

Udleveringen er gjort tilgængelig via FBI-API og taget i brug på beta.bibliotek.dk, således at brugeren får præsenteret alle url-muligheder for både en specifik udgave og et samlet værk.

 

Nyt bibliotek.dk 2021 (beta-7)

1.
Der er implementeret et permalink for hver udgave i den udfoldede visning på værksiden. Permalinket kan kopieres fra grænsefladen, og linket fører brugeren til denne præcise udgave.

”Gamle” permalinks fra det eksisterende bibliotek.dk vil blive redirected til udgavevisningerne på det nye bibliotek.dk, når dette erstatter det eksisterende. Ligeledes vil links fra WorldCat redirectes til det nye site.

2.
Hele materialevurderingen kan nu læses via link fra værksiden på de værker, der har en materialevurdering tilknyttet.

3.
Med enbokssøgningen på beta.bibliotek.dk er det ikke længere muligt at fremsøge:

(Fysiske) materialer, som ingen biblioteker længere umiddelbart ligger inde med
Online-materialer, hvor der ikke er adgang gennem bibliotekerne
Immaterielle ‘materialer’ (teateropførsler og biografilm).
4.
De forskellige komponenter på værksiden er opdateret med JED data og blev gennemgået til accepttesten:

  • Værkoversigt
  • Karrusel
  • Detaljeoversigt
  • Relationer
  • Beskrivelsesafsnit
  • Emneordsoversigt
  • Indhold
  • Udgaver
  • Sammenfoldet og udfoldet visning

Der blev givet eksempler på forskellige materialetypers udnyttelse af JED data.

Formatændringer 2025

Implementeret og taget i brug af DBC DIGITAL maj 2025:

danMARC2 felt 845 nyt delfelt *ø til angivelse af identificerende tilføjelse til populærserietitel