Gå til indhold

DBC Moreinfo udfases: Erstattes af ny forsideservice

Den nye forsideservice FBIinfo er taget i brug, og derfor vil den gamle DBC Moreinfo-service blive udfaset frem til lukning i november 2025.

DBC DIGITAL, KOMBIT og Det Digitale Folkebibliotek (DDF) har i fællesskab etableret en ny forsideservice – FBIinfo – som fremover bliver den centrale løsning for håndtering af materialeforsider.

Den nye service erstatter gradvist de to eksisterende forsideservices – DBC Moreinfo og Cover Service – som bliver udfaset.

 

Den nye forsideservice FBIinfo

Formålet med den nye løsning er at samle og forenkle håndteringen af materialeforsider på tværs af platforme.

FBIinfo omfatter på nuværende tidspunkt forsider til fysiske materialer samt digitale materialer på eReolen. Indhold fra DBC MoreInfo er allerede overført, og arbejdet med at overføre indhold fra Cover Service er i fuld gang.

Den nye service er integreret i FBI-API og anvendes allerede på Bibliotek.dk og af en række FFU-biblioteker. I kan derfor allerede nu tage servicen i brug.

 

Udfasning af de eksisterende services

I forbindelse med, at FBIinfo tages i brug, vil DBC Moreinfo og Cover Service blive lukket.

DBC Moreinfo lukkes til november 2025, men senest fra juli 2025 vil servicen ikke længere blive opdateret med nye forsider.

Cover Service bliver lukket, når Det Digitale Folkebibliotek skifter til FBIinfo i år, og kilderne er etableret i FBIinfo:

  • Bogportalen.dk
  • Publizon
  • EbookCentral
  • TheMovieDatabase
  • OpenLibrary
  • OverDriveBooks
  • ComicPlus
  • HerningBib (vi arbejder med Herning om ny høstnings-metode)
  • PressReader