Husk du kan vælge din egen adgangskode
Det er kun muligt at logge på Netpunkt, VIP-basen og FBIKat med et personligt login, og du kan selv vælge din adgangskode.
Tidligere på året blev det muligt at vælge sin egen adgangskode, når man logger på Netpunkt, VIP-basen og FBIKat. Det skete efter et stort ønske fra flere brugere, da det kun er muligt at logge på med personligt login.
Så husk du kan vælge din egen adgangskode, hvis du ikke allerede har gjort det.
Sådan gør du
Under login skal du vælge ‘Ny adgangskode‘ og følge vejledningen. Vær opmærksom på, du skal bruge samme link, hvis du har glemt din adgangskode.
Der er desuden en række krav, din adgangskode skal leve op til.
- Minimumskrav til adgangskoden:
- Adgangskoden skal være på minimum 15 tegn.
- Adgangskoden må ikke indeholde sekvenser på fire tal eller mere, for eksempel 1234 eller 12345.
- Visse tegn- og bogstavsekvenser er udelukket, for eksempel qwer, abcd og abcde.
- Ord som ‘password’ og andre ofte anvendte ord kan ikke bruges.
- Tidligere brugte adgangskoder kan ikke bruges igen.
Deaktiveres efter seks måneder inaktivitet
Hvis du ikke har brugt dit personlige login i seks måneder, så deaktiveres dit login automatisk. For at få et nyt login, skal du kontakte dit biblioteks brugeradministrator, som kan bede DBC DIGITALs kundeservice om et nyt login.
Særlig info til bibliotekets brugeradministrator
Husk du har ansvaret for at nedlægge brugere, som ikke længere er ansat på biblioteket. Føj det gerne til din tjekliste over ændringer, der skal foretages i forbindelse med afgang/tilgang af medarbejdere.
Og vær opmærksom på, at et personligt login er personligt. Du må ikke oprette et enkelt Netpunkt-login til hele “Udlånet” eller lignende.